Domaine de Marcoux

Åben: Efter aftale. Sælges på Vinadea, derfor adressen.

ndtil sidst i 90-erne blev Marcoux drevet af Phillipe Armenier. Han drev Marcoux efter principper inspireret af  Rudolf Steiner, biodynamisk og med skyldig hensyntagen til stjernes stilling på himlen. Man kunne kun foretage sig visse ting i marken eller kælderen, hvis stjernerne stod rigtigt. Pludselig forlod han domænet og overlod driften til sine to søstre, Catherine og Sofie Armenier.
Angiveligt lever han i dag i Californien, hvor han bruges som foredragsholder ogkonsulent vedrørende biodynamisk vindyrkning.
Selv om de to søstre – måske især Catherine – er meget historisk bevidste, nævnes broderen ikke på domænets website.

Markerne bearbejdes stadig efter biodynamiske metoder, men søstrene lægger ikke skjul på, at de går knap så meget op i de dele, som broderen gjorde.
I øvrigt kan familien dokumentere sin eksistens i området helt tilbage til 1344, dels ud fra dokumenter, der stadig er i familiens besiddelse og dels fra andre kilder, som f.eks. en jordebog, der dannede grundlag for bispestolens (Avignon) opkrævelse af jordskatter. Et par kuriositeter nævnt på domænets website:
I 1681 frabad en forfader Guiilaume Arnenier sig genvalg som 1. consul i Chateauneuf du Pape, fordi hans personlige udgifter til at bestride embedet oversteg hans formåen. I 1688 lod han sig dog genvælge. Under pesten fra 1721 blev det første offer i Chateauneuf du Pape en Bartholomée Armenier.

Marcoux har 17,5 ha. AOP Chateauneuf du Pape heraf 0,85 ha. med grønne druer, 8 ha. Lirac i St Laurent des Arbres og 2 ha. Cotes du Rhone i Orange lige udenfor AOC Chateauneuf du Pape samt knap en ha. ved Rhonefloden uden for appellation og derfor VDF.

Danske importører: Rungsted Vin  – Domaine Brandis

Domaine de Marcoux
8 rue Maréchal Foch - BP 68
Châteauneuf-du-Pape Frankrig